Vores arbejde

Værestedet Klippen

Hvor vi har haft hundredevis af gæster i årets løb. Værestedet er et sted, hvor mennesker søger fællesskab, fred og ro, lidt at spise og drikke og ikke mindst, støtte og hjælp til livet. Læs mere

Kørselsteamet

Hvor vi hver uge, de sidste mange år, har besøgt 4-8 forskellige kendte hænge-ud pladser for hjemløse og misbrugere rundt i Københavns Kommune. Mange uger har vi kontakt til 150 forskellige udsatte. Læs mere

Genbrugsbutikken Cirkelines Æske

Hvor vi sælger børnetøj og legetøj mm. Butikkens 25 frivillige, brænder for at hjælpe udsatte til et bedre liv. Overskuddet fra Cirkelines Æske går til at hjælpe hjemløse og misbrugere på fode igen.
Butikken tilbyder praktik og en struktureret hverdag blandt andet for tidligere misbrugere. Læs mere
 
Derudover støtter og hjælper Klippen udsatte venner med praktisk arbejde, kørsel til Rusmiddelbehandlingen, forsamtaler vedr. døgnbehandling og som bisidder til forskellige møder. Vi følger den udsatte fra vort første møde til personen bliver motiveret til en livsstilsændring. Vi inviterer interesserede med i selvhjælpsgrupper, tilbyder gode og sunde relationer og inviterer løbende med på ture og til forskellige aktiviteter.
 

Daglig leder af Klippen:

 

allan

Allan Frederiksen
Tlf. 2810 2892

Allan er 45 år og er uddannet fra Den Grafiske Højskole. Allan har været ansat som daglig leder, siden august 2012. I dag bor han på Vesterbro sammen med sin kone Pernilla, der ligeledes er beskæftiget i Klippen, deriblandt i Klippens genbrugsbutik Cirkelines Æske.
Allan har tidligere arbejdet som grafisk koordinator og grafisk ekspert. Frivilligt har han arbejdet med andet gadeplansarbejde og lavet julehjælp for udsatte børnefamilier i samarbejde med Københavns Kommune.
Allan har i de sidste 4 år også været medlem af Vesterbro Lokaludvalg.