Udsatte i Danmark

Her kan du læse om udsatte området i Danmark.
Vi vil løbende opdatere med rapporter, baggrundsviden, mm. fra området.

HJEMLØSHED:
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, september 2015

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har endnu engang været igang med at kortlægge udviklingen blandt hjemløse i Danmark. Og det er faktisk sådan at hjemløsetallet fortsat stiger. På bare 2 år er der kommet 318 flere hjemløse til end ved den forrige kortlægning i 2013, svarende til en stigning på 5 pct.
Dermed er 6.138 mennesker tvunget til at finde alternative steder at overnatte.
Sammenholdt med 2009, hvor tallet var 4.998 personer, er der siden 2009 sket en stigning på 23 pct.
Antallet af hjemløse borgere var i uge 6, 2013 opgjort til 5.820 personer.

Antallet af hjemløse er steget betydeligt i aldersgruppen mellem 25 og 29 år, hvor der i 2015 blev registreret 797 personer i denne aldersgruppe mod 616 personer i 2013.

Cirka halvdelen af de hjemløse borgere har været hjemløse i under ét år, hvilket viser, at der sker en fortsat nytilgang af borgere, der kommer ud i en hjemløshedssituation.

Rapporten viser også, at det er under en tredjedel af de hjemløse borgere, der er skrevet op til egen bolig eller et botilbud, og at kun en fjerdedel af de hjemløse borgere har en kommunal handleplan.

MISBRUG I KØBENHAVN
I følge Københavns kommune har 7-8.000 københavnere i dag (juni 2015) et misbrug af heroin, kokain, hash eller andre stoffer, og ca. 19.000 københavnere har et misbrug af alkohol.

Under halvdelen af københavnerne med et stofmisbrug og kun 2.000 af københavnerne med et alkoholmisbrug er i dag i behandling. Samtidig har misbrugsmønsteret ændret sig de seneste år – fra heroin mod mere hash og kokain. Læs mere her

NARKOTIKA I DANMARK:
Sundhedsstyrelsen, november 2013
Læs rapporten


ALKOHOLFORBRUG I DANMARK:
Statens Institut for Folkesundhed, September 2008

Man har skønnet, at der i Danmark er 500.000-600.000 alkoholstorforbrugere (personer, der drikker over genstandsgrænserne), 190.000 personer, der har et skadeligt forbrug og 160.000 personer, der er afhængige af alkohol. Antallet af storforbrugere er estimeret ud fra en dansk befolkningsundersøgelse, hvor deltagerne har svaret på spørgsmål om deres alkoholforbrug. Der er hidtil ikke taget højde for bortfald i disse beregninger, hvorfor det må anses for at være et yderst konservativt skøn. Antallet af personer med et skadeligt forbrug og afhængighed er estimeret udfra tal fra en amerikansk undersøgelse, men det er tvivlsomt, om amerikanske tal umiddelbart kan overføres til danske forhold. Der er derfor brug for en kvalificering af estimaterne for antallet af alkoholstorforbrugere, antallet af personer med et skadeligt forbrug og antallet af afhængige.

Viden om hvad der karakteriserer personer, som er alkoholafhængige, men som ikke er i kontakt med behandlingssystemet, er mangelfuld. Det er derfor ønskeligt at beskrive disse personer, for dermed at kunne målrette behandlingstilbud. Desuden vides der meget lidt om hvilke patienter, der bør behandles ambulant og hvilke, der bør behandles i døgnregi.

Ved at ekstrapolere tal fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) 2005 til den danske befolkning og justere for bortfald finder vi, at antallet af storforbrugere er ca. 860.000, antallet af personer med et skadeligt alkoholforbrug er ca. 585.000, og antallet af alkoholafhængige er ca. 140.000. Der er metodiske vanskeligheder ved estimeringen, da der er tale om estimater af surrogat-mål for skadeligt forbrug og alkoholafhængighed.

Størstedelen af storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug og alkoholafhængige findes blandt mænd. Andelen af storforbrugere og personer med et skadeligt forbrug, der er bosat i Region Hovedstaden er højere end i de andre regioner, mens andelen af afhængige er nogenlunde ens i Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland, men noget lavere i Region Nordjylland. Relativt set har personer som er arbejdsløse oftere et skadeligt alkoholforbrug og er oftere afhængige sammenlignet med personer, som er i arbejde. Desuden er enlige, personer uden børn og rygere oftere storforbrugere, har oftere et skadeligt alkoholforbrug og er oftere afhængige sammenlignet med gifte, personer med børn og ikke-rygere.

Ifølge tidligere litteratur findes der ikke entydige og konsistente kriterier for hvilke patienter, der bør behandles ambulant og hvilke, der bør behandles i døgnregi. Der er dog undergrupper, der synes at profitere bedre af det ene tilbud frem for det andet. Igennem interviews med tre centrale personer fra større danske ambulatorier og døgnbehandlingsinstitutioner, tegner der sig et billede af, at der i praksis ikke er problemer med at matche bestemte typer patienter til en bestemt type behandling. Ambulatorierne har således ikke problemer med hvilke kriterier, der skal gælde for visitation til behandling i døgnregi, og døgnbehandlings- stedet Ringgården oplever tilsvarende, at det er de rette patienter, der henvises.