Klippen havde mandag den 17. December i uge 51 en helt fantastisk eftermiddag, hvor vi delte julegaver ud til rigtig mange hjemløse og andre udsatte rundt i København. Vi delte blandt andet gaver ud på Hulgårds Plads, Christianshavns Torv, Den Røde Plads i Sydhavnen og på Enghave Plads.

Senere på ugen kørte undertegnede til venner på Sundholm, Nørreport st., Amagerbro Metrostation og Hovedbanegården. De modtog også en af vores flotte julegaver. 😘

Hold nu op hvor har vi modtaget mange smil, kram og gode ord med på vejen. En sagde flg. til os: “Vi er så glade for jeres ugentlige besøg. Man bliver altid, på en eller anden sjov måde, glad indeni, når I kommer på besøg”. Hans besked rørte mit hjerte. En anden blev utrolig taknemlig for gaven og udtalte: “Thank you very much and God bless you”. Andre gav os store kram og igen andre fortalte os, at det er den eneste julegave, de ville få i år. Nogle ville derfor ligefrem vente med at åbne deres gave til juleaften.
Vi modtog også denne flotte hilsen pr. mail: “Bare en stor tak. Tak for hjemmestrikkede sokker og halstørklæder,
for mad og kaffe. Og for hjerte og varme. God jul . Tak” ❤

Indhold…
Gaverne indholdte varmt thermo undertøj, lækkert varmt strik, varme sokker, handsker, chokolade, slik, tandbørste og tandpasta og et flot gavekort fra McDonalds. Derudover en julehilsen fra Klippen, hvorpå vi fortæller, at der er håb for fremtiden. Julen handler nemlig om håb. Jesus handler om håb.

VI TAKKER…
En speciel tak til den private fond, der støtter dette smukke formål.
Tusind tak til McDonald’s Danmark for flotte sponsorerede gavekort.
Tak til Carlsens Arbejdstøj for samarbejde vedr. lækkert Thermo undertøj.
Tak til REMA 1000 Valby for samarbejde vedr. forskellige søde/varme varer.
Tak til de mange søde strikke-damer, der har knoklet med huer, halstørklæder og sokker, deriblandt damerne fra Cirkelines Æske og Husum Vænge.

Tak til Helle Monrad Andersen.

Tak til Kirken i Kulturcenteret.

Tak til de trofaste medarbejdere der uge efter uge hjælper til i Klippen samt alle I andre, der tropper op, når der er brug for ekstra hænder.

Tak til Café Kant for virkelige lækre supper og for det gode samarbejde. Vores venner elskede jeres supper. 🥣

Vi er utroligt taknemlige for enhver opbakning, økonomiske støtte, hjælp og forbøn.

Vi delte også julegaver ud til venner i Klippen (værestedet) i løbet af ugen.
Det er bare SÅ godt at velsigne udsatte rundt i hele København.

Husk at det er noget vi alle kan gøre, og ikke blot henover julen, men hver eneste dag. 💚❤

 

Kærlig hilsen

Allan Frederiksen
Daglig leder

nyhed

nyhed

nyhed

nyhed

nyhed

nyhed

nyhed

nyhed

nyhed

nyhed

nyhed