Praktik i Cirkelines Æske

Cirkelines Æske er Klippens flotte genbrugsbutik, beliggende på Blågårdsgade 31C på Nørrebro.
Cirkelines Æske blev etableret i 2010 – med det formål, at støtte misbrugere i behandling. Derudover vil vi gerne hjælp mennesker til en sund og god hverdag. Derfor arbejder der mennesker som har brug for jobtræningsforløb i butikken med rengøring af legetøj, vask og strygning af tøj, samt andet spændende arbejde.

Cirkelines Æske har gennem alle årene haft praktikanter og mennesker i forskellige jobstræningsforløb i butikken. Deriblandt kan nævnes mennesker med misbrug, handlede kvinder og mennesker der kommer igennem et samarbejde med Københavns Kommune.

Hvad sælger butikken?
Cirkelines Æske sælger tøj, legetøj, barnevogne, bamser, spil, bøger og andet der passer til børn i alderen fra 0-14 år.
Alt vi sælger er i god stand.

Praktikplads i Cirkelines Æske?
Ønsker du at komme i praktik eller i et jobtræningsforløb i Cirkelines Æske,
kontakt da venligst Pernilla Frederiksen. Tlf. 30 64 81 35

 
Handlet kvinde i praktik i Cirkelines Æske

Sandra

Lidt om Sandra fra Nigeria:
Sandra kom i praktik i Cirkelines Æske efter et par turbulente måneder som handlet kvinde i København. Mens udredningen fandt sted, lavede CMM (Center for menneskehandel) en handlingsplan for Sandra. Det endte med at hun kom i praktik i Cirkelines Æske.

Sandra fortæller: ”CMM sørgede for, at jeg fik et kursus i ’forretning og administration’. Når jeg kommer hjem er mit ønske, at jeg kan åbne en lille forretning. Derfor var det oplagt for mig efter kurset, at fortsætte med praktik i Cirkelines Æske, hvilket min kontaktperson i Reden International, hjalp mig med. Jeg er så utrolig taknemlig for den tid, jeg har haft sammen med Pernilla og de ansatte i butikken. Pernilla, der er ansvarlig i butikken, er en meget passioneret leder. Det var vigtigt for mig, at have nogle gode relationer i den periode, hvor jeg gik og ventede på, at komme hjem til min familie i Nigeria.”

Læs Sandras historie her