– Ja, det er der sikkert mange der tænker? Der er også mange der mener, at det er menneskers egen skyld, når de ender som hjemløse, misbrugere eller udsatte på anden vis. Gør vi, regeringen og kommunerne nok for at komme udsatte-problematikker til livs?

Klippens holdning er, at alle mennesker er værdifulde – alle skal hjælpes!
Herunder et par historier fra Klippens arbejde med mennesker.

 

Misbruger lå hjælpeløs i egen seng
I de sidste par uger har Klippen været på besøg hos en person, der har været sengeliggende i flere måneder, grundet et voldsomt misbrug.
I fredags kørte Klippen endnu engang forbi og snakkede behandling og hjalp med diverse praktisk. Vi fik bl.a. købt en ny telefon i Elgiganten og skaffet et taletidskort, så personen igen har kontakt til omverdenen! Klippen var i øvrigt årsag til, at personen OVERHOVEDET fik hjælp! Vi pressede på overfor kommunen, så de omgående kunne tage affære! Dagen efter blev personen da også indlagt på det lokale sygehus. Der er nu også blevet lavet en handleplan, hvilken vi håber, kan være medvirkende til at personen kommer helt ud af sit misbrug!
Klippen holder kontakten og besøger personen, så længe det er nødvendigt! Vi kan også tilbyde behandling, hvis at andet glipper!

Fødselsdagsbrunch og gaver
For 2 uger siden var Klippen ude at spise brunch, sammen med en ven fra gaden, som havde fødselsdag. Vi overrakte ham også en fin gave, som han blev glad for! Vi hyggede sammen i et par timer og var godt mætte da vi gik fra stedet! Vi fejrede også en brugers fødselsdag i Klippen med kager og gaver.
En anden person fra gaden har fået sig en ny varm vinterjakke! Se de flotte billeder…

Økonomisk støtte til Psykolog
Klippen er i samarbejde med vores genbrugsbutik Cirkelines Æske (www.cirkelinesaeske.dk),
begyndt at støtte en kvinde økonomisk, så hun kan modtage samtaler hos en psykolog.

Klippen hjælper hvert år mange mennesker på forskellig vis. Deriblandt også mennesker, der ønsker at komme i behandling. Vi inviterer løbende brugere med på Sommerhusture, Tivoliture, mm.. Du kan læse om alt dette på vores Facebook og hjemmeside samt i vores Årsberetninger!

Tak til dig, der støtter Klippens arbejde økonomisk!

Bettie Page Bettie Page Bettie Page Bettie Page